Indledning.
1972 - 1973.Jernbanegade.
1973 - 1974.Jyllandsgade.
1974 - 1977. Nørregade.
1977 - 1986. Malervej.
1986 - 1994. Energivej.
1994 - 2005 Randersvej.
2006 - 2011 Randersvej.
2012 - 2016 Randersvej.
2016 Randersvej.


1986:


Julen 1986 flyttede Compu Game så til Energivej, her var det rart at vi havde så mange lærling til at hjælpe med flytningen. Alle skulle pakke deres egne ting, og det som de var igang med at lave. Lageret blev pakket i fællesskab. Lærlinge og servicearbejder flyttede så det hele imellem jul og nytår. Den første uge gik så med at pakke ud og indrettte sig.





Tidligere havde der også været en bilforhandler Peter Vestergaard. Her havde Ole Nielsen (Elite idag) faktisk arbejdet som mekaniker. Senest havde Glasalu haft det. I starten havde vi en del problemer med et utæt tag, men det fik vi da tæt. Den foreste bygning blev brugt til kontorer, her kom Lisbeth og Inge til at sidde. Vagn fik også et kontor. Endvidere var der et lille køkkent til kontorerne, det blev lavet til kontor til vores bogholder Poul Sejer Pedersen . Bagved kontoret blev der indrettet lager, så her fik Carsten Lund sin plads. I en gang imellem lageret og udstillingen fik Karl sit "kontor".

I forlængelse med udstillingen og kontorerne var der en mindre hal. Her fik Peder Svenningsen et hjørne. Så blev der sat borde op til Service. Som på dette tidspunkt bestod af Jørgen Sørensen, Poul Jørgen Lolck og Derek Warwick. Lærlinge var Mogens Lund Jepsen, Jens Haugaard, Doung og Michael Hjort Thuesen. Længere nede i hallen blev der lavet et rum til møntrum og flipper. Ved siden af blev loddeafdelingen placeret, men stadig i samme rum som service. Her var der Erna Eriksen, Ingelise Lauridsen, Sanne Madsen og Meta Lund Hansen.

Bagved Peder Svenningsen og ind imod Karl`s kontor var endnu et rum. Her blev udviklingen placeret som nu bestod af: Frede Rasmussen og Wolfgang Meyer.



Frede Rasmussen.

I den store hal blev der lavet et hjørne til en`armet. Her var det til en start Ole Nielsen (Elite)der var. I produktionen var der Søren Dastrup, Svend Høgh og Ole Nielsen .

Forneden i hallen var et rimmelig stor rum, her fik Erik Høgh hans værksted.

I det ene hjørne af hallen var der så lavet en del som var i 2 plan. I kælderen var der toiletter og bad, ovenpå var der et mindre køkkent.

Vi fik en ny lærling Allan Gregesen fra Gørding, han kom efter endt læretid til Cherry Automater.



Poul Sejer, Peter Svenningsen, Bent Hansen, Inge Madsen og Karl B. Olesen.

Nu er der rimmelig gang i musikbokse, TV spil, flippere og vippedyr er så småt begyndt a komme. En`armet automater er begyndt at komme lidt igen, samt egen produktionen af maxi-mini Lucky Star er der begyndt at komme gang i.



Wolfgang Meyer forlod os til fordel for nogle vindmøller, men i starten kom han meget om aftenen og i weekenderne og laver freelance arbejde. Wolfgang er et dejlig jordnær menneske med et godt hurmør. I udviklingen ansættes Finn Andersen istedet.

I det tidlige forår indfandt der sig omrejsende Tivolier med deres vogne med spilleautomater. De skulle klargøres til en ny sæson. Det var ikke altid at det var lige morsom, for som regel kunne du se at menuen havde stået på ketchup og sennep sidste år.

Jens Boe Haugaard blev udlært, og læste videre i Sønderborg. Lidt senere blev Mogens Lund Jepsen udlært, han blev hos CG . Man kan hvis rolig sige at han var ekspert i at reparere Yatzy automater. Det gik tit sådan at lærlinge blev specialister i nogle ting. Michael Hjort Thuesen hang på flipperne. Her var der også meget travlt, det var nogle gode år med flipper.

Feb. 1986 Peter Møller(Søren Dastup`s halvbror, Peder Svenningsen`s svoger) blev ansat i produktionen. Da han startede fik han det gode job at hugge Tallotto op fra Sverige. Der var igen ved at være travlt med at producere en`armet, så her blev Jøgen Knudsen ansat igen. (Vi havde haft ham tidligere, så havde han været med i KH automater, men de havde jo lukket.)

Nu var tiden kommet hvor man forsøgte sig med nye lyde på det nye lydprint VFD. Der skulle mere lydeffekt i automaterne, vi ansatte Kent Svenningsen til at lave lyde. Han spillede på el orgel og optog disse ting. Endvidere lavede han en`armet som med lille Jørgen. Silvercar og Super Jackpot var på sit højeste her.De elektroniske enarmet var kommet på banen, så her blev der lidt senere lavet Miss Fortuna, Lady Luck og Holiday m. fl.

I service forlod Kåre os, han har fået arbejde ved Olivetti. Istedet bliver Peder Madsen ansat (senere Egholm og starter så PM automater som idag er lukket). Benny Jensen som tidligere var ansat i loddeafdelingen kommer for at få en anbefaling ved Peder Svenningsen. Men som Peder er med hans humoristiske sans svarer han: At han har meget svær ved at lave en anbefaling, men hun kan da få arbejde istedet, og sådan blev det.

I salg bliver der ansat en sælger Jørgen Søndergaard, det bliver en susses. Vores lille vietnameser Doung blev udlært. traditionen tro skal han jo have vand. Det foregik omme bagved ved et stor vaskekumme. Nogle vietnameser kom forbi idet samme, og forsøgte at komme ham til hjælp. De troede nok at vi var en flok rasister. Vi fik dem dog beroliget lidt, og de stod lidt afventende og skeptisk og ser på.

Poul Jørgen Lolck forlod os , også han har fået job ved Olivetti. En måned senere forlod Derek Warwick også os, han tog også til Olivetti som montør. Ove Andersen blev ansat i service, han skulle reparere monitor.

Ib en tivoli mand blev ansat til produktionen. Han var lidt miljø skadet af at have været ansat i et omrejsende Tivoli. En sjov og festlig fyr. En overgang boede han ude i sin bil på parkeringspladsen ved CG. Da det blev forår igen stoppede Ib ved CG og tog med et omrejsende Tivoli igen.

I produktionen var man igang med at lave Top Game og World cup vægautomater.

CG købte Tarp Automater af Per Jensen og han fik arbejde i produktionen hos CG. Nu er man så småt begyndt at blive opstiller af automater.

Sanne fra loddeafdelingen og Peder Madsen begynder at danne par og Sanne blev gravid. Her kom Karl så med sin lune kommentar - ja så mangler man bare at spørge om det foregik i eller udenfor arbejdstiden....

I loddeafdelingen blev der ansat yderligere en loddedame Marianne Thyregod fra Varde, hun havde tidligere arbejdet ved en elektronik firma i Sønderborg. Vi var begyndt at lave "Nummer Lotto" til Sverige. Det var en automat med valser, og når du så fik en gevinst fik du en billet til en gave af en` eller anden slags. Vi oprettede så et trykkeri til billet i kælderen. Det var der utrolig meget arbejde i, det krævede mandskab til at overvåge at trykning gik godt nok. Billetne blev så lagt i kassetter og sendt til Sverige. Erna og Benny fik mere eller mindre fast job i kælderen. Der var store problemer med luftfugtigheden og papiret til trykningen.

Poul Johansen fra Tjæreborg kom i lære. Senere fik vi en voksenlærling Allan Pedersen, som blev omskolet p.g.a dårlig ryg. Jørgen Knudsen stoppede i Produktionen.

I 1987 købte CG Andrup Automater. Andrup Aut omater var startet i 1975 af en tidligere tekniker ved Compu Game Eivind Birkelev og John Lauridsen. De valgte dog at sælge det til Børge Nielsen i 1985. Det var så Børge Nielsen som Compu Game købte Andrup Automater af. Nu ville man til at være rigtige opstillere. ndrup Automater som det blev ved med at hedde i første omgang, skulle køres fra CG. Her blev der i første omgang udtaget Mogens Lund Jepsen,Ole Nielsen. Vagn Buchwald Larsen skulle så tømme automater.

Det vakte lidt opm&ae lig;rksomhed, så der blev aftalt et møde med opstillere. Fra kun af være fabrikant var vi jo også gået over og blive konkurent.

Vi begyndte at producere Compu Master. En fjernbetjening til Automaterne. Det var baseret på spilleklubber eller steder med mange automater.

Endvidere udviklede og producerede vi en væg musikboks til CD. Det var kun vælgeren som skulle sidde på væggen vi lavede, selve musikanlæget som var en færdig købt vare der kunne tage 10 CD`er af mrk ."Sansui". Selve anlægget skulle så stå under bardisken og den lille vælger skulle hænge på væggen. Musikbokse var normal meget dyre, så dette her var en langt billige måde til mindre steder. Vi lavede en del af disse her, men der var en del problemer med CD afspilleren, de kom meget tit til reparation.

Michael Hjort Thuesen blev udlært, men bliver ved CG. Med tiden bliver han også hjælper ved Andrup Automater. En dag så vi ud af vinduet at Michael havd e været oppe på Grillbaren. Oh vi ville gerne have haft noget med, så Benny fik sagt "fjols, kunne du ikke have sagt det" Vi var jo rimmelig sikker på at Michael ikke kunne høre det igennem vinduet. Da han kom ind kom han direkte hen til os og sagde "I skal ikke kalde mig fjols". Vi så lidt sjove ud i hovederne, vi havde ikke tænkt over at han havde mundaflæst os.

Efterhånden var der utrolig meget at se til for vores chef Peder Svenningsen, han stod jo for udviklingen, produktion og service samt loddeafdelingen. I 1989 blev Bent S. Hansen (en af vores tidligere lærlinge) hentet tilbage fra Egholm Automater. Han skulle så være Service chef, så Peder Svenningsen kunne koncentrere sig mere om at være produktionchef og udviklingschef.



Bent S. Hansen.

Peder Madsen skyndte sig at søge job ved Egholm Automater, så han forlod CG for at køre som montør ved Egholm Automater. Kent Kikkenborg (nu Midtjysk) blev ansat i service og vi fik en ny lærling Peter Dahlgaard (nu Elite).

Poul Johansen fra Tjæreborg blev udlært og forlod os. På det tidspunkt var der travl med Tv spil i alle afskygninger og Postman Per var kommet på banen. En dag fik vi en ny sending Postman Per biler. 20 stk sådan ca. Bent Hansen sagde i sjov, nu har vi så sandelig fået nye firmabiler.



Vores sælger Jørgen Søndergaard vælger at forlade os og istedet blev Jørgen Sejer ansat. Han var der rimmelig kort tid, istedet kom Lars Rissom.

Vi fik endnu en lærling Peter Jørgensen, en god kammerat af Peter Dahlgaard. Det var nu et par meget friske fyre. De drev gæk med hvem de kunne. Og deres kørsel var ud over alt - det synes politiet hvis også. En dag blev de fulgt til døren af en civil politivogn. De havde holdt i venstre svingsbanen for at fortsætte lige ud. Der var der ikke så mange biler. Desværre overholdt politiet reglerne, så de skulle lige ud og holdte i den rigtige bane.Kort tid herefter blev Allan Pedersen udlært, han fik arbejde ved Semco.

Ove Andersen forlod os, han kom senere til Semco, derefter til Esbjerg Forsyning. Han døde i år 2003.Istedet blev Bent Damgård ansat. Hjørnet til en`armet blev indraget til Elite (Andrup Automater), her havde de bopæl, mere eller mindre.



Morgenmøde, dengang var der kun plads i produktionen.

Poul Sejer Pedersen stopper på kontorer og Carsten Lund vores lagermand får arbejde på KJ fabrikken i Hjerting, så han stoppede også hos CG. Istedet for Carsten blev Peter Jensen ansat som lagermand.I produktionen stoppede Sten Nordal Olesen. Der ansættes Frank Mogensen istedet, han er endvidere smed så han kunne hjælpe lidt til her og der.

Der blev ansat en "alt mulig mand" Martin Lemicke. En ung mand med utrolig dynamit. Han ordnede bare alt i en hæsblæsende tempo og gik ikke af vejen for noget. Han hjalp med mange forskellige opgaver. I produktionen, på lageret, hvis der skulle en hylde op eller gøres ren. Facaderne blev højtryk-renset, alle gulvriste blev samlet op, og der blev gjort rent der. Det overgik bare alt.

Loddepigerne havde held med at drille "drengene" lidt. Peter Dahlgaard havde købt en vældig fin julekalender med en nøgen dame i - for hver dag. En morgen tidligt fik de listet bagbeklædningen af, og fik placeret et billed af Benny Jensen. Stor var deres morskab, da "drengene" som sædvanlig mødes om morgenen for at åbne julekalender. Der blev helt stille, men så kunne de godt grine af det bagefter.

Vi fik en ung mand Michael i praktik som havde nogle spasiske lammelser. Han kørte på en tre hjulet cykel og brugte stok. Men han var en utrolig gæv gut og gik ikke af vejen for noget trods sit handicap. Da hans praktik var overstået kom han efter skoletid og hjalp. Hvis han ikke magtede det på den ene måde, smed han stokken og lå på jorden og ordnede det. Nogle gange var vi ved at være lidt betænkelige, om det nu gik. Til firmafest dansede han på liv og løs, med stokken svingende i luften.

Vi fik vores gamle sælger Jørgen Søndergaard tilbage en kort overgang indtil Lars AAsbjerg blev ansat i 1990.Vi fik en lærling mere John Haard Andersen.

Peter Dahlgaard blev udlært og forlod CG for han skulle ind til militæret. Men han kom tilbage efter aftjent værnepligt. Vi fik en ny lærling Bjarke Jensen fra Gram.

I produktionen forsøgte man nu at lave nogle spilleautomater i den samme væg kabinet som man har brugt i Schweitz. Der blev lavet nogle i Poker Gamler, Holiday m.m. Men det var ikke den store susses.

Peter Jørgensen blev udlært og forlod os, vi fik en ny lærling Kjeld Olesen fra Bork. Kjeld kørte i en stor grøn amerikaner bil til at starte med. Men det hvis lidt dyr i benzin.

Per Jensen som var ansat i produktionen og som havde haft "Tarp" automater stoppede. Man valgte at sælge billet trykkeriet til Sverrige, vi havde mange problemer med det. Så kunne vi også få vores baderum fri igen, hvis der var nogen der gerne ville have et bad.

Året er 1991 og Peder Svenningsen solgte sine aktier i CG til Flemming Grunnet. Man valgte nu at dele Peders stilling op i 2: En udviklingchef som bliver Peder Svenningsen og en produktionschef. Hans Schmidt ( Uni automater) bliver ansat som produktionschef.



Hans Schmidt.

Hans var også en utrolig sympatisk chef som vi nød godt af ligesom vi havde gjort med Peder. Peder havde altid haft et fantastisk godt humør og humor samtidig var han selv knald dygtig. Du kunne ikke andet end respektere ham for hans arbejdssomhed og væremåde. Peder gik heller ikke af vejen for at fortælle om hans eget liv og dele nogle af de ting med os.

John Haard Andersen blev udlært og forlod CG. Kent Svenningsen forlod produktionen.



Peter Kiel.

Vi fik Peter Kiel (Midtjysk Automat Service-Spilorama) i lære i 1991. Peter Kiel lavede engang aprils sjov med Bent S. Hansen. Han mødte på arbejde og gik forbi Bent, men han så ham ikke var travlt opslugt af sit arbejde. Peter Kiel lånte telefonen og ringede til Bent og meldte sig syg. Bagefter gik han hen til Bent og sagde aprilsnar. August 1991 blev Børge Jensen ansat til produktionen.

Bent Damgaard stoppede i service og Peer Jensen blev ansat istedet. Per skulle reparere jukebokse. Frede Siggaard Pedersen blev ansat i service til monitor og elektroniske møntindkast. Jørn Bønning (nu servicechef) blev ansat igen til service.



Vi producere Diamonds i maxi, mini kabinetter. Man introducerede et nyt kabinet Compact. Wonderful Copenhagen kom også i Bally kabinetter. Der kommer lidt export til Sverrige i form af Triss Lotto. Marianne Thyregod forlod CG, hun havde 2 mindre børn og ville gerne hjem og gå.

1992 Søren Dastup fra produktionen forlod cg. På kontoret ansættes Anita imellem tiden er Helle Jessen blevet udlært. Inge og Lisbeth rykkede ind på Poul Sejer Pedersens gamle kontor.

Bjarke Jensen blev udlært og blev ved CG i første omgang. Thomas Pedersen kom i lære i service. Det er året hvor vi lavede Paris, og Golden Bingo, som også blev lavet i Bally kabinet.

Peder Svenni ngsen rejste fra Cg og lidt senere startede han sit eget firma "Fair Play" op p&ar ing; Malervej i Sædding. P.g.a. en klausul han havde, lavede han tyverialarmer de første 2 år. Han ansatte Allan Pedersen (en af CGs lærlinge, han stoppede dog ved Peder og istedet blev Michael fra Force) ansat. Det var meget vemodigt at sige farvel til Peder efter så mange år på godt og ondt. Han blev ikke erstattet af andre.

Bodil Lang blev ansat til at pakke post og hjælpe i loddeafdelingen. Vores lagermand Peter Jensen forlod CG og istedet blev Thure Pedersen ansat. Samtidig blev der ansat 2 nye mennesker til produktionen Peter Jacobi og Børge Jensen.

Hans Schmidt, vores produktionchef forlod os, han havde fået arbejde ved Sydjyllands Elforsyning. Ved siden af startede han Uni Automater. Senere startede han selv sit rådgivnings firma, hvor han idag har ca. 10 ansatte.

Lige pludselig havde vi så faktisk kun Bent S. Hansen tilbage, han fik en hård tid. Han skulle forsøge at lede service, udvikling og produktion på en gang. Det tog tid at finde en ny til stillingen. Det kørte sådan 3-4 måneder. Så blev Henrik Lund Olesen ansat. Han kom fra Fyn.



November 1992 var det 5 år siden CG købte Andrup Automater og dermed startede en opstillings forretning. Man besluttede at ændre navnet fra Andrup til Elite.

Der blev ansat en udviklingsmand Lars Løvig, han skulle mest skrive programmer. Kent Svenningsen forlod

1993 Bodil Lang fra loddeafdelingen blev tilbudt en stilling som butikschef hos cliprens, hun tog imod tilbudet og forlod CG. Kjeld Olesen blev udlært og blev ved CG i første omgang. Peter Staal kom i lære istedet.I produktionen bliver en`af Børge Jensens brødre ansat ca. 1/2 år, han hed Allan Jensen.På kontoret fik vi en ny lærling Dorthe Lauridsen.(senere Elite)

Peter Dahlgaard (vores tidligere lærling, har været inde ved militæret) vender tilbage til CG. Nu skal han mest varetage Elite Automaters interesser.

Vi lavede følgende automater Entertainer, Casino Star, Lykkehjul og Double Diamons.



Dorthe Lauridsen og Bent Severin Hansen.

Ingelise Lauridsen og Benny Jensen fra loddeafdelingen forlod CG. Istedet blev Rene Daugaard ansat. Lidt senere blev Thomas Burchardt fra Varde ansat, han var oprindelig udlært som radio og Tv mekaniker. En måned senere blev Lene Lamp Nielsen ansat, hun var uddannet som pølsemager. Der kom lidt mere arbejdsro, der havde været en del uro.

1994 kom Per Jensen fra Service ind i udviklingen for at hjælpe med at tegne diagrammer. Lidt senere rejste Finn Andersen fra Compu Game. Der blev ansat en ny sælger Jens Mortensen, han kom fra Varde Vi fik Peter Staal i lære. Anita på kontoret blev udlært og forlod CG.

På det tidspunkt fremstillede vi Cirkus Cirkus og Reno. Finn Jeppesen, en tidligere radio og tv mekaniker blev ansat i produktionen. Michael Jensen blev ansat til udviklingen. Anita på kontoret var udlært og forlod CG.

Vi havde igennem længere tid haft lejet nogle lokaler overfor til lager. Der blev besluttet at vi skulle købe nogle bygninger og dermed flytte. Man fandt nogle ejnede bygninger som Louse Poulsen havde haft på Randersvej. Dette blev man så enige om at købe. Her var der rimmelig med plads ca. 2000 m2. En stor bygning foran til kontorer udvikling, salg,service og lager og en meget stor hal bagved til produktion, smedeværksted, loddeafdeling m.m.Henrik Lund Olesen havde sagt op og forlod CG inden vi flyttede sommeren 1994. Der blev ansat en ny produktionschef Martin Grossman, han skulle starte efter flytningen sommeren 1994. Martin kom fra Biometer i Odense.



Martin Grossman.

Dem som ikke var gået på sommerferie hjalp så til med flytningen. Heldigvis var der jo ikke så langt.

Ls videre (Randersvej):