Indledning.
1972 - 1973.Jernbanegade.
1973 - 1974.Jyllandsgade.
1974 - 1977. Nørregade.
1977 - 1986. Malervej.
1986 - 1994. Energivej.
1994 - 2005 Randersvej.
2006 - 2011 Randersvej.
2012 - 2016 Randersvej.
2016 Randersvej.





I 1977 flyttede CG til endnu større lokaler (1000M2) i det dengang nye industrikvarter i Sædding, Malervej 6.



Da vi flyttede fra Nørregade til Malervej var der ansat følgende: Karl B. Olesen, Hans Lauridsen, Vagn Buchwald Larsen, Ketty Kragskovhede,Bent Larsen,Frede Rasmussen,Anders Hansen,Peder Svenningsen, Haldor Christensen,Else Beier, Ingrid Frederiksen, Else Christiansen, Meta Lund Hansen, Gerda Pedersen, Henning Møller og Eigild Nielsen. (den unge mand som kom efter skoletid ønskede ikke at flytte med)

Lige på falderebet imellem Nørregade og Malervej blev der ansat en tysk ingeniør Wolfgang Meyer. Han kom fra at have læst i Sønderborg, var dansk gift og boede i Henne. Han skulle igang med Old Train - en en`armet.


Wolfgang Meyer.

På Malervej var der en lav bygning foran en stor hal, i denne lave bygning var der kontorer, køkkent og bad samt udstilling . Den store hal blev indrettet med løse skillevægge. Træ og metal værksted for enden af halen. Udvikling fik et rum, service et. Lageret blev indrettet i forlængelse hermed langs den ene side. Langs den anden side blev der så indrettet en plads til møntindkast og så en plads til loddeafdelingen .


Henning Møller.

Stadig var Hans Lauridsen Direktør, Karl B Olesen var produktionschef og stod for Lagerindkøb. Vagn Buckwald Larsen stadig som sælger .

Vi fandt ret hurtig ud af at lokalerne hvis mest var anvendelig til opbevaring. Det var simpelhen så utæt, så det gjorde ondt. I løber af MEGET kort tid var der brugt 2500 l olie. Så håndværkerne måtte igang med at tætte sprækker og revner rundt omkring.

Der kom 2 nye lærlinge i årets løb, først Henning Barlo, også Bent S. Hansen (som blev service chef senere). I udviklingen var der ansat Bent Larsen, Frede Rasmussen, Wolfgang Meier .

Nu var det de gamle "en`armet" der vandt indpas. CG stod for at lave styring til dem. En enkelt Multi 5 eller Multimatic i sammenarbejde med Wollamat og en masse andre i sammenarbejde med JK automater Thisted.

Der blev ansat et par folk fra det gamle MS automater, som imellem tiden havde lukket. Erik Jensen og Jørgen Knudsen som var specialister på det mekaniske i en`armet. Der blev også en travl periode med vekselautomater, som på det tidspunkt blev monteret på siden af automaterne.



I admistrationen var der travlt, så her fik man en kontorlærling Susan som kom fra Ansager. Susan fik sin mand Mogens Knudsen ind da der var travlt. Han var elektriker, så han skulle hjælpe i produktionen med at samle automater. Efter ca. 6 år ved CG stoppede han, han havde fået arbejde som montør ved Egholm Automater. Noget tid efter stoppede Susan også.

I 1979 ansatte yderlige en kontorlærling Lisbeth Bendtsen.

Vi fik 2 værksted elever Michael fra Grindsted og lidt senere Svend Erik. Svend Erik var tidligere taxa chauffør og kørte stadig lidt. Efter han var færdig ved CG valgte han at læse videre i Sønderborg. Men han opgav at blive færdig i Sønderborg og tog i stedet arbejde på havnen i Esbjerg. Han skulle køre truck, og desværre kom han ud for en arbejdsulykke og blev dræbt. Han kørte imod en stålveje som var spændt ud over pladsen.

Yatzy“ en var efterhånden så efterspurgt så man besluttede sig at sætte en produktion i gang igen med dem.

Der blev ansat en lærling mere Henrik Koop og efter ½ år ansatte man yderlige 2 lærlinge med et halv års mellemrum. Oprindelig var det en misforståelse, for man havde regnet med at det var en` og samme person. Den ene havde aftalt det med Hans Lauridsen, den anden med Karl B. Olesen. Det var Kenneth Mathiesen fra Hjerting og Ken Mathiesen fra Gørding.



I loddeafdelingen blev der ansat flere mennesker p.g.a travlthed. Erna Eriksen og Margit Pedersen.Erna blev kun ansat som 1/2 dags, men oplevede kun at være 1/2 dages 1 dag, den første dag ved CG. Endvidere var der en kortvarigt ansættelse af Lone Knudsen, som også kom fra det tidligere Parkautomater.Hende og hendes familie flyttede fra byen. Else Beier ønskede at stoppe og komme hjem og gå ved sine børn. I stedet blev Benny Jensen ansat. Senere valgte Ingrid Frederiksen at arbejde ½ dags derhjemme.



I service 1981 blev Jørgen Sørensen ansat som tekniker, han var tidligere radio og tv mekaniker. I starten skulle han mest lave Yatzy. Senere blev han specialist i CGK print.

  

Hans Lauridsen, Karl B. Olesen og Vagn Buchwald, da Compu Game havde 10 års jubilæum.

Der blev ansat yderligere folk til produktionen Jørgen som vi kaldte "Røde" som var tidligere typograf.


Anders Thygesen og "Røde" Jørgen.

Bent Hansen som var navnebror til ham Bent S. Hansen, han var en lidt speciel person og meget troende. Han stoppede efter kort tid. Lars Hansen som var en bekendt af lille Else Beier startede i produktionen med at samle automater. Efter et par år stoppede han for at blive pedel.

Der blev ansat 2 lærlinge mere Jens Henrik Gadebjerg og Jens Johansen.

Vi havde fået en rigtig god kunde i Schweiz, Armin Theurer og man startede med automaten "Monte Casino" i 1978 og som udvikler sig til en virkelig succes. Her kom der virkelig gang i eksporten til Schweiz der blev leveret et sted imellem 300 og 400 væg automater i måneden. Folk arbejdede næsten i døgndrift for at overholde disse leveringer. Der var ting man ikke havde taget højde for da man underskrev kontrakten med Schweiz - så som sommerferie m.m. Endvidere havde man underskrevet at man ville betale erstatning for hver dag vi overskred leveringen. Men alle gjorde en stor indsats. Der var en brandgod arbejds ånd. Udviklingsfolk arbejdede side om side med produktionsfolk med at samle automater.

I loddeafdelingen var der visse tykke komponenter som vores klippe maskine ikke kunne bukke og klippe. Det skulle foregå manuel. De blev taget med hjem og resten af familien sad og bukkede komponenter alt imedens de så fjernsyn. Der var ikke noget som hed weekend. Det med at handle ind var svær at nå, for dengang havde forretninger ikke åbnet som nu. Direktøren som ikke var så godt vandt med skruetrækker samlede indkøbssedler sammen og kørte ud for at handle ind. Han sørgede for mad og dækkede borde til frokost . En rigtig varm sommerdag, var han så sød at rykke alle borde udenfor. Så vi i det mindste kunne fornemme det dejlige sommervejr alt imedens vi spiste.



Armin Theurer havde en god ven med Waldensberger Men man fik da meget sjov ud af det. Vagn købte engang 3000 valnødder i Randers Indholdet var fjernet fra dem og de indholdte kondomer istedet. Dem blev Armin Theurer og

Man lavede også en video automat, den skulle bruges i rejsebranchen.Denne maskine var et sammenarbejde med Waldensberger fra Schweiz, en bekendt til Armin Theurer. Det skulle være en automat som skulle sættes op som reklame for forskellige rejsemål. Den skulle så opsættes på de forskellige banegårde og busstationer, hvor folk alligevel stod og ventede. De kunne så bruge ventetiden til at gå over og trykke på nogle knapper for at se forskellige rejsemål. Der skulle så afspilles en videofilm derfra. På det tidspunkt var der meget usikkerhed omkring video format. Her valgte CG Phillips 2000 systemet til afspilleren. Desværre kom der ikke noget ud af dette projekt.


Karl B. Olesen.

Vi fik den første Vietnameser Doung Than Ngyen , først var han produktions medhjælper. Han ville gerne være elektronikmekaniker men p.g.a hans farveblindhed havde han mistet en læreplads ved B og O. Han kom så i lære ved CG.

Efter nogle forespørgsler fra restauranter udviklede man en persontæller med fjernbetjening. Det gik ud på at hver gang man stak stemplet ned i brønden med væsken blev den talt ved hjælp at en spole der var viklet i stemplet og i bunden af brønden. Der var så en fjernbetjening til den, så man kunne sidde et andet sted og følge med i hvor mange gæster der var kommet. Man kunne efterfølgende også gøre kassen op efter det regnskab. Det blev ikke den store succes, man forsøgte at afsætte dem i Canada på store fodboldstationer o.s.v.

Pladsen hos CG var efterhånden trang, så der blev sat et telt op udenfor. Det skulle mest bruges til opbevaring og lager. Men når vejret var godt, gik der også folk og arbejdede derude. Selvom der var installeret tyverialarm, kunne vi ikke rigtig have det i fred for indbrud. Det var lidt for let at bryde ind med en kniv.


Pladsen var for trang så i 1980 byggede man til. Det var en mindre hal, med muret skillevægge. Her blev der indretter nye lokaler til Udviklingen, loddeafdelingen, service og kontor til Karl som indkøbschef. Endvidere nye toilet og baderum. Der hvor loddeafdelingen havde været før, blev der lavet et større lager.



Haldor, vores første lærling forlod os , for at læse videre i København.

Kaj Thorup som jo var medejer af CG blev ansat i udviklingsafdelingen.


Kaj Thorup.


Erik Høgh.

Efterhånden var der også meget brug for en lagermand. Her blev der ansat en af Karls bekendte Erik Høgh. Erik Høgh var meget fingernemt så samtidig med at være lagermand skulle han også hjælpe i produktionen.



Gerda Pedersen og Eigil Nielsen stoppede hos CG på samme tid. Ole Nielsen (Nu ansat ved Elite) blev ansat til at samle Top Ten ude i produktionen i 1981.

Annette Kikkenborg kom i lære på kontoret.

Ketty Kragskovhede stoppede på kontoret og lidt senere i 1982 blev Inge Madsen ansat.

I produktionen blev Erik Høgh søn Svend Høgh ansat sammen med sønnen ude fra Phillips Service.

På lageret var der efterhånden meget at se til, så man ansatte en lagermand fuldtids Han hed Bjarne Svejstrup . Erik Høgh skulle så hjælpe til på træ og metal værkstedet. Han var nemlig bare rigtig dygtig til at lave proto typer.

Juliane Nielsen blev ansat, en nabo til Erna Eriksen. Bjarne Svejstrup havde en kammerat Jan som også kom og hjalp til på lageret med at pakke byggesæt.

Henning Barlo blev udlært og ønskede at læse videre i Århus.Derefter blev han ansat ved DPC, senere Semco. Derefter imigrerede han til Canada, hvor han oprettede sit eget elektronikfirma.


Anders Hansen.

Nu begyndte flipperne at dukke op i billedet, der kom det helt store boom på dette område.De blev importeret og klargjort. Her ansatte man også en mand Derek Warwick til at klargøre disse. Han kom også fra det tidligere MS Automater.



I sammenarbejde med Frede Rasmussen i udviklingen blev der produceret elektroniske vægte til Lego. Vægtene skulle placeres på deres bånd, så man kunne checke vægten af lego kasserne. Hvis de overholdte vægten kunne man regne med at der var nok lego klodser i hver æske.

I sammenarbejde med Funki maskinfabrik begyndte vi at fremstille styring til automatiske grisefoderanlæg. Vi fik da lavet en del print hertil. Men vi gik hen og fik problemer med at printbanerne ætsede på printet. Der var alt for fugtig hvor styringerne hængte. Vi forsøgte os med at få printene leveret fra BB elektronik. Herfra var de så lakeret grønne, det hjalp på problemet.

Vi fik yderlige et par lærlinge i året løb Jens Boe Haugaard og Mogens Lund Jepsen ( senere ansat ved Elite). Deres læreplads blev lidt forrykket p.g.a de to Ken og Kenneth Mathiesen. Inden de kom i lære gik de som arbejdsdrenge. En overgang havde vi også lejet nogle lokaler lige overfor ER elektric. Her gik B.la Mogens og demonterede gamle maskiner. Selvom det var et industri kvarter vi befandt os i, havde vi egenligt et godt forhold til vores naboer. Vi havde også en overgang lejet plads over ved en anden Tage Sunnesen, hvor "Fair Play" senere kom. Oppe på hjørnet af Malervej var der jo vognmanden "Dag og Nat Transport". Ham som også var med ideen til p-skiven som vi kommer til. Han kørte os i sin bus, hvis vi skulle til noget, så som da Karl blev 40 år.





Efterhånden var der også mange forsendelser ud af huset, så her blev der ansat en dame Jenny Lauridsen på 1/2 tid til alt pakning. Efter hun rejste blev Lena ansat til pakning.

Schweiz blev ved noget tid endnu, man ansatte flere folk til produktionen af maskiner til Sweich. Der blev lejet en hal oppe på hjørnet af Malervej til denne produktion. Peder Damgård blev ledder af denne afdeling. Da vi var flest ved CG var vi omkring 50 mennesker.

I Schweiz var de også begyndt at bygge maskiner om, så nu var vi også begyndt at levere byggesæt. Vi havde simpelthen så travlt at vi var nød til at arbejde til sidste øjeblik med at lave byggesæt til Schweiz før en firmafest. Der var kun lige aftalt antal print, og selvfølgelig blev der problemer med 2 lydprint. Erna og Meta spiste og satte sig ind og monterede print med en arkitekt lampe som eneste lyskilde. Jørgen Sørensen afprøvede printene og Peder Svenningsen kørte på Banegården med dem omkring midnat.

Peder Svenningsen som var tekniker forlod os til fordel for at blive værkstedschef hos Egholm Automater.



Peter Svenningsen.

På dette tidspunkt ved Compu Game havde vi mange værksteds-elever. Mennesker som var ved at læse til elektronikingeniør, men som manglede noget praktik. Vi havde Fynbo Kaj, Peter Wiid, Anders Thygesen m. fl.

Bent S. Hansen blev udlært og forlod os for at aftjene sin værnepligt. Efter sin værnepligt fik han arbejde ved Egholm automater hvor Peder Svenningsen var ansat. Måske trængte han lige til en lille pause fra Derek Warwick og Poul Jørgen Lolck drillerier. Engang han havde en flipper til at køre test, pudstede de cigarret røg ind ad lågen og råbte til Bent: "Skal den her flipper sende røgsignaler ud -

Juliane, Erna nabo druknede uheldigvis ved Sjelborg Strand sommeren efter hun var blevet ansat. Vi var mange fra CG som var med til hendes begravelse. En virkelig hård dag, Juliane og hendes mand havde 2 mindre børn og en som var lidt ældre. Den ældste Pia blev senere ansat kortvarigt ved CG.


Juliane Nielsen.

I service blev der yderlige ansat 4 tekniker Kåre, Mogens, Poul Jørn Lolck og Bjarne Gabrielsen.

Ken og Kenneth Mathisen blev udlært og forlod os. Der blev ansat en teknisk tegner Sten Worsø til at tegne diagrammer. Han fik plads inde i udviklingen sammen med tegner Henry Danielsen. Henry som før hen altid havde tegnet vores glas stoppede ved Lund`s reklame. Han fik så arbejde ved CG i stedet. Efter et par år stoppede de begge to. Henry ønskede at starte eget firma sammen med to andre "DTO" reklame.

I loddeafdelingen var der travlhed, så man ansatte Janni, en af Benny Jensens bekendte.

TV spil begyndte også at blive det store hit, her blev Jørn Bønning (som i dag er servicechef)ansat til at reparere monitor. Man importerede en del færdig maskiner, men begyndte så kun at importere print hertil og fremstillede sit eget CG kabinet . Nogle af spillene var Pac Man, Bubble Boble, Boggie wings, Super Puzzle Fighter, Pang, Neo Geo, Jamma og mange flere.



I sammenarbejde med en vognmand udviklede man en elektronisk P skive, som automatisk blev sat når man smækkede døren. Men lovgivningen var imod det skulle være manuel, man mente at der kunne snydes med dette. Så det blev kun til prototyper.

Jens Henrik Gadeberg blev udlært og forlod os, en tid var han ansat ved Semco, senere blev han ansat ved Mac Artney i Hjerting. For dette firma kom han nogle år til USA og arbejdede der.

Vi blev kaldt til møde på den "Røde Okse", der var kommet ny lovgivning i Sweich, hvilket gik ud på at man ville forsøge at forbyde spilleautomater. Det var rimelig slem for CG.

Der blev ansat en produktionschef Stig Mortensen, så Karl kunne koncentrere sig mere om indkøb

Nu prøvede man at åbne en afdeling i England, med nogle englænder som blev ansat. Desværre kom der aldrig rigtig gang i det og vi tabte en del på dette.

Efterhånden var der ikke ret mange mekaniske indkast at lave mere, og Henning Møller fik andre opgaver. Han var ikke helt ny mere, så de store omvæltninger var ikke lige ham. Så det endte med at han sagde op og flyttede ud i sit sommerhus og nød pensionist tilværelsen.

Så forsøgte man sig med Spanien, her blev oprettet et firma "Hisgame". Bent Larsen som dengang var tekniker hos CG rejste ned til afdelingen sammen med en tolk. Her blev der så ansat en direktør og nogle medarbejder. I Danmark skulle vi så fabrikere elektronikken og de skulle så samle maskinerne derned. Men efter et par år blev det afviklet dernede med store økonomiske tab. Den ansatte direktør stak af med kassen.

Bent Larsen og hans tolk nåede ikke at komme ud af landet, før deres opholdstilladelse udløb. De blev sat i fængsel, men kom dog hjem senere med hjælp af den danske konsulat.

Bent Larsen kom hjem fra Spanien og var yderlige ansat noget tid ved CG. Han stoppede ved CG og flyttede til Andrup Automater for en periode.


Bent H. Larsen.

Der kom også en afmatning på spilleautomater herhjemme og det begyndte at gå træg i Schweiz. Exstra afdelingen blev nedlagt, og der skete yderlige afskedelser. CG blev også intern berørt af dette og Jørn Bønning (nuværende servicechef) var en`af dem som blev afskediget sammen med b.la Peder Damgaard.

Jørgen Sørensen fratrådte i 1983 p.g.a afmatningen, han fik arbejde ved Hoffbeck en overgang.

Jens Johansen blev udlært og forlod os for at læse videre.



Fra venstre: Mogens Knudsen, Karl B. Olesen, Stig Mortensen og en fejedreng Henrik. Fra højre Bjarne Svejstrup.

Bjarne Svejstrup stoppede på lageret, han fik arbejde ved Rudolf Smidt. Jan som en overgang var ansat for at hjælpe Bjarne var stoppet tidligere.(En bekendt af Bjarne) Her fik vi i stedet Karsten Lund.

På kontoret blev Poul Sejer Pedersen ansat som bogholder.

Enarmet produktion var ikke så stor længere. Sammenarbejdet med JK gik i stykker. Jørgen Knudsen som hidtil havde været ansat i CG enarmet afdeling sammen med Erik Jensen gik sammen med Erik Hedegård fra det gamle M og S Automater . De startede KH automater, hvor de så b.la ville samlede enarmet for CG.

De startede hjemme fra Erik Hedegård, senere flyttede de ned bag Esbjerg Ugeavis i Storegade. Efter noget tid mærkede de også afmatningen, så de begyndte med at klargøre biler ved siden af. Erik Hedegård fik arbejde i Århus, og det endte med at han solgte sin del til Jørgen Knudsen. Det forløb ikke så godt, så lidt senere blev det lukket.

Jørgen Sørensen blev ansat til service igen i april 1983.

Hos CG gik det ikke så stærk mere, så det blev desværre nødvendig at opsige flere mennesker. I loddeafdelingen blev Else Kristiansen, Janni, Margit og Benny Jensen afskediget.

De 2 udenlandske forsøg havde kostet meget, og herhjemme havde automatbranchen nogle dårlige år. Det endte med at man måtte forsøge at afhænde CG i 1984 for at få flere midler . Primoplast, AP Biltelefon, CG revisor firma og Glasalu overtog CG.

Hans Lauridsen som tidligere var direktør forlod CG. Der blev indsat en midlertidig direktør Mogens Lund fra AP Biltelfon. Karl B. Olesen fortsatte som indkøbschef og Vagn Buckwald Larsen som sælger.

Herefter ansatte man en direktør udefra Arne Pedersen. Han var der ca. 1 år. Han skulle rydde lidt op i tingene og efter ½ år medførte det en del fyringe. Ca. 20 mennesker blev opsagt på et møde og blev bedt om at fratræde med det samme . Vi blev kaldt til et møde alle sammen i hallen. Her fik vi at vide at der ville blive fyret ca. 20 mennesker p.g.a situationen. Navnene ville blive læst op, på de som var afskediget.De kunne gå forbi kontorer og få deres fyreseddel og forlade firmaet med det samme. En virkelig hård og grim dag hos CG. Det var heller ikke sjov at være tilbage efter at have sagt farvel til så mange dejlige kollegaer. Mennesker som du havde arbejdet sammen med på godt og ondt, nogle uendelig mange år. Kaj Thorup var en` af dem som fratrådte. Senere fik han arbejde med at udvikle "Katrine-legetøj" for Reva. Katrine-legetøj var speciel til handicappet børn. Kaj Thorup døde rimmelig tidligt.



Vagn Buchwald Larsen.

Vi fik en ny lærling Michael Hjort Thuesen, i starten hjalp han til i loddeafdelingen. Han kørte ledningssæt til enarmet for loddeafdelingen. Michael har jo sit handicap med hørelsen og bruger høreapperat. Han bruger en del at mundaflæse folk. En dag hvor vi alle sad forover bøjet med vores arbejde sagde han pludselig: "Plejer det altid at være så tilrøget herinde" ? Vi kikkede ned til Michael, og kunne næsten ikke se ham for røg. Der var gået ild i et af de gamle monterings borde. Vi fik åbnet bagdøren og smidt den udenfor.



Michael Thuesen.

Derefter kom han ind i service. Han arbejdede meget med Flipper maskiner.

Der kom lidt gang i de en`armet igen, så her måtte Ole så give sig i kast med dem. Han havde jo tidligere samlet top ten automater og mange andre i hallen.

Efter hånden var der blevet lidt mere at lave i loddeafdelingen, først blev Inge Lise Lauridsen ansat også lidt senere her blev der ansat Susanne Madsen.

Stig Mortensen var jo stoppet, så nu blev Peder Svenningsen ansat til at varetage produktionen.



Søren Dastrup blev ansat til produktionen.(en halv bror til Peter Møller)

Efter noget tid fratrådte så Arne Pedersen som direktør og Vagn Buckwald Larsen blev direktør.


I baggrunden ses Mogens Lund Jepsen.

Efter noget tid blev der lidt mere at lave igen, der kom lidt mere gang i TV spil, automater og flippere herhjemme. Kurven var knækket og det gik lidt op ad igen.

Vagn Buckwald Larsen og Peter Svenningsen købte aktierne i Compu Game, og nu var Compu Game igen ejet af folk fra Compu Game.

Lokalerne var blevet for store og dyre. Den ene af de tidligere ejerne Glasalu havde nogle lokaler ude på Energivej, så det blev vedtaget at CG skulle flytte herud.

Lęs videre (Energivej):