Compu Game`s historie.



Mit navn er Meta Lund Hansen, jeg arbejder ved Compu Game.
Jeg blev ansat feb. 1976 i Nørregade som loddedame(kom fra EFG). I starten lavede jeg
meget forskelligt, loddede print, testede print, samlede automater, tegnede diagrammer.
Kørte ud med automater og hentede ting ved de andre automat firma som var der dengang.
Senere blev jeg mere "fastansat" i loddeafdelingen. I 1997 blev jeg ansat i service istedet,
nu går det meste af tiden med kundesupport, møntindkast kodning og reparationer.

Min lillebror Mogens Lund Jepsen har også været ansat inden for branchen indtil sep.
2008. Her valgte han at stoppe ved Elite, da de lukkede Esbjerg Afdelingen. Efter-
følgende har han fået arbejde ved Atcom, som b.la laver kommunikation på boreplatforme.

Min mand Bent S. Hansen har også været at finde her igennem mange år. Først som lærling hos CG,
så som servicechef hos Egholm. Derefter servicechef hos Compu Game. Efterfølgende var han
med til at starte GaMagica op. Som han forlod da de flyttede til Valby. Derefter arejdede han hos
"Styromatic" med printfremstilling indtil juni 2009. Herefter er han blevet ansat hos BPI
(Bramming Plast Industri) hvor han har med styklister og dokumentation at gøre.Så lidt miljø-skadet
er man jo nok.

Jeg prøver at genskabe lidt af Compu Game`s historie og en del af den branche med
automat firmaer, som var rundt om Compu Game dengang. Formålet med det er at jeg
synes det kunne være interessant.Og endnu skulle det være muligt at finde nogle
mennesker som kan huske noget.

Jeg synes det er en sjov branche og er blevet noget overrasket over hvordan de samme
mennesker er cirkuleret rundt imellem de forskellige firmaer inden for branchen.

Jeg er også blevet lidt forbavset over hvor  mange automat virksomheder der faktisk var
i Esbjerg. Det har åbenbart været lidt af en automat mekka. Hvorfor dette var tilfældet vides
ikke - måske kan det være en udløber af At Esbjerg engang havde "Tivoli". Jyllands største
forlystelsesetablissement som engang lå på Gl. Færgevej.

Måske du har en anden opfattelse?
Det som jeg indtil videre har skrevet er et udkast og jeg er slet ikke færdig -. Du kan jo kikke forbi
engang imellem og se om der er kommet mere til. Har du andre informationer, rettelser, billeder
eller andet er du meget velkommen til at kontakte mig.



Kontakt: Meta Lund Hansen