Egholm Automat Service.
Egholm Automater.
Egholm Automater: Eller først "Bøgh & Egholm senere blev navnet ændret
til Egholm Automater. En opstillingsforretning der lå nederst i Strandbygade
77 og som startede i ca 1948 og var ejet af Ricardt Egholm.
Richardt Egholm.
Richardt Egholm er født i 1930 og han er søn af en garnfisker, og kom fra
Nykøbing Mors. Da det blev svært med fiskeri i Limfjorden, valgte familien
at flytte til Esbjerg. Her ville Richardt far så prøve som fisker igen. Men det
var jo noget helt andet, som fiskeri i Limfjorden. Senere startede han en form
for taxa-virksomhed, det hed "Lille-bil" og lå i Trianglen.
Richardt kom i lære hos Mads Olesen som dengang lå i en baggård ved Havnegade.
Senere flyttede Mads Olesen ned på havnen. Ved Mads Olesen kom Richardt i lære
som radio og tv mekaniker. Han siger selv at en del af hans tid gik med pjat. Da han
var udlært forlod han Mads Olesen.
Richardt så en annonce i radioamatørernes blad OZ. Det var et firma i Ikast, der søgte
en ung, ærlig og dygtig radioamatør. Han var da ung og vel også ærlig på dette tidspunkt.
Arbejdet bestod i af få opstillet musikbokse i forskellige byer. Firmaet tilhørte Volmer
Lind, på det tidspunkt havde Volmer Lind trikotagefabriker i Ikast og Brønderslev,
samt en strømpefabrik i Kolding.
Det var tivoli-kongen Volmer Lind (Karolinelund Tivoli), der havde fået eneretten til
musikautomaterne. Han stillede nogle op i Ålborg, men glemte at spørge den lokale
politimester. Han mente jo ikke, det ragede ham - men det ragede ham nu temmelig
meget. Den lokale sherif ville aldeles ikke direkteres noget af en gøgler. Så Volmer
Lind stod altså pludselig med nogle maskiner, han ikke rigtig kunne få placeret.
Det var så her Richardt kom ind i billedet.
Den første musikboks kom til at stå på en restaurant ved Horsens havn, også kom der
ellers sådan lidt skub idet. De første år var noget værre noget, med de gamle
grammofonplader. De blev bløde, hvis maskinerne stod i direkte sol, og maskinernes
mekanik var jo heller ikke de mest driftsikre.
Derefter gik Richardt selv igang, og havde nogle hårde år. Det var småt med penge de
første år, og de store i branchen prøvede at kvæle de små.
Da Richart Egholm skulle ind og aftjene sin værnepligt kom Erik Bøgh Mathiasen med
og skulle passe forretningen.Han var også uddannet som radio og tv mekaniker.
De startede en produktion af BE 1 og senere B2 som var en kopi version af Jensen Music
system. De blev brugt til opstilling på egne pladser. Arne Jacobsen(designer) tegnede også
en ny musikboks, en smart lille sag i palisander. Men desværre blev den aldrig rigtig til noget.
Richart Egholm og Erik Bøgh Mathiasen.
Omkring 1952/1953 forlod Erik Bøgh Mathiasen Egholm og startede sit eget firma i Ålborg.
Han blev opstiller af Jensen og Hoffmann musikautomater.
Erik Bøgh Mathiasen far Sofus Bøgh Mathieasen (f. d. 26/03 - 1899) startede også på et
tidspunkt sidst i 50`erne med at opstille automater i Esbjerg og omegn. Han fik b.la forhandling
af Jensens musikbokse. Han havde værksted i en gammel "tysker barak" ved hjørnet af Stormgade
og Spangsbjerg Kirkevej. Faktisk hvor der er bygget 2 villa`er idag. Hans barak gik til under en
orkan. Dette firma som Sofus havde blev kørt videre af den anden søn Knud Bøgh Mathiasen
(Erik Bøgh Mathiasen`s bror). Knud Bøgh Mathiasen solgte forretningen til Richardt Egholm
en gang i 70`erne.
Stormgade.
Erik Bøgh Mathiasens firma i Ålborg blev overtaget af Dansk Grammefon Automater ved Erik Bøgh
Mathiasens tidlige død.Han døde i 1975 og ligger begravet på Skads Kirkegård.
Erik Bøgh Mathiasen`s gravsted. (f. 22/6-1928-d.1/4-1975.
På et senere tidpunkt kom E. Wiberg Jørgensen (Han havde b.la fox minkfarm og Esbjerg Gods-ekspition)
med i Egholm Automater.
I 1965 blev Eigild Frandsen ansat som reservedels-mand. Han var oprindelig udlært inden for reservedels-salg
til Automobilbranchen. Han havde været ansat ved "Tajco", som på det tidspunkt havde en afdeling i Esbjerg.
Eigild var egenligt ikke i "fyr og flamme", for at komme ind i denne branche. Senere da Egholm`s daværende
bogholder forlod dem, blev Eigild bogholder. Richardt spurgte til om han troede at han kunne klare det,
det mente Eigild da, for han havde da haft lidt bogføring på Handelsskolen.
Fra gården i Strandbygade.
Egholm voksede med tiden og havde afdelinger i Næstved, Odense, Horsens, Holstebro
og Kolding.Afdelingen i Næstved blev kørt af Jørgen Gislinge som senere købte det.
Afdelingen i Odense blev kørt af Ib Nielsen, der skete desværre det at Ib kørte gal og kom
slem til skade, han vendte aldrig tilbage til branchen. Erik Nielsen fortsatte men stoppede da
Egholm i Odense blev solgt til Ole Ågaard og Claus Holmkvist.
Ole Ågaard kom oprindelig fra Esbjerg og havde tidligere været ansat hos Egholm Esbjerg.
Ole var så en overgang afløser for Anders Ørum Sørensen under hans sygdom i Holstedbro.
Senere kom han så til Odense. Ole solgte sin del i 1990 til Claus Holmkvist som så senere
solgte det videre. I dag er Ole Ågaard ansat ved "Storebælts-forbindelsen". Han blev egenligt
ansat som IT mand, men blev senere afdelingsleder.
Afdelingen i Horsens blev kørt af Jan Gade, som senere overtog det.(idag er Jan Gade afgået
ved døden).
Afdelingen i Holstedbro blev kørt af Anders Ørum Sørensen, han købte det senere
og solgte det videre til Carl Larsen. Ved afdelingen i Holstedbro var Bent Jensen også ansat.
Han kom med til Dan Automater ved salget hertil. Her er Bent såmænd at finde idag.
Bent siger om Egholm, at han var en utrolig dejlig chef at arbejde for.
Bent Jensen.
Kolding Afdelingen blev kørt af Gunnar Sørensen.
Til højre står Richart Egholm, Frederik,Ib Petersen fra Varde som var værkfører(som er død idag),
sælger Anders Ørum Sørensen fra Holstedbro, og Harley.
Egholm stoppede med at producere jukeboxe, man begyndte istedet at importere dem fra udlandet.
Dette medførte at Richardt rejste en del b.la på forretningsrejser til udlandet. Han besøgte også
Rockola, som han på det tidspunkt var ene forhandler i Danmark af. Endvidere havde Egholm
også forhandling af Williams, Chicago Coin, og Games produkter.
Richardt Egholm på besøg på Rockola fabrikken.
På et tidspunkt købte Egholm sammen med nogle andre et fragtskib, den blev bygget i Holland.
Egholm ejede 80 % af den, og på det tidspunkt kostede den 7 millioner kroner. Skibet blev
opkaldt efter Richardt`s kone Sonja Egholm. Han beholdte skibet ca. 5 år og solgte det så igen.
Nogle ting som var kendetegnende for Richardt Egholm. Han havde altid en blyant og en lille blå
lommebog i sin lomme. Her skrev han alt ned. Hvem han havde snakket med, hvor mange penge
han havde brugt, den aktuelle status og meget andet. I 1979 havde Egholm en omsætning på 12,6
millioner, det stod der i den blå bog.
Richardt havde og har en svaghed for sko. Gerne smukke blankpudset sko af krokodilleskind.
Et utal af sko har fulgt ham på hans vej igennem branchen. Engang hvor Kaj Sindahl fra Sædding
Automater og Richardt var ude at rejse manglede Kaj et par pæne sko. Det endte med at Richardt
gav ham hans sko, så måtte Richardt jo lige ud og købe et par nye sko. Nu var der bare det at de ikke
passede til livremmen længere. Nå så måtte der også en ny livrem til. Men Kaj var og blev
meget glade for Richardt sko, det var de bedste han havde og måske har han dem den dag idag.
Sonja og Richardt har 4 børn, 3 døtre og en søn. Sønnen Gert var kortvarigt ansat hos Egholm,
men ikke helt efter Richardt ånd. Men Sonja ville gerne have det. Men han stoppede da Egholm
blev solgt til Jørgensen. Ingen af Richardt børn er at finde inden for branchen. Ingen tvivl om
at Richardt har humor og personlighed samt en utrolig hukommelse også idag hvor Richardt er 74 år.
Han følger stadig utrolig godt med i branchen. Han mistede desværre sin kone Sonja for 3 år siden,
(2001) hun havde i en del år haft sygdommen Skelrose.
I 1980 overtog Wiberg Jørgensen det hele. I sin tid havde Egholm og Jørgensen indgået en form for
aftale. Der bestod i at hvis en af dem ønskede at ophøre med deres fælles forretning. Skulle den som
ønskede at komme ud af fællesskabet skrive et beløb på en seddel, hvad han ville give den anden for
at overtage virksomheden. Hvis den anden svarede nej skulle han give beløbet og overtage firmaet.
Endvidere var der den klausul, at den som udgik have 5 år hvor vedkommen ikke måtte starte op
med automater. Her vandt Jørgensen, han skrev et beløb (2,4 mill), som Richardt svarede ja til.
Mange år bagefter gik der rygter om at så snart de 5 år, som Richardt ikke måtte have noget med
automater at gøre var overstået. Ville Richardt starte op igen. Richardt selv siger at det faktisk også
var planen, at det ikke bare var løse rygter. Men efter at have snakket med flere af de gamle i branchen
om det, fandt han ud af at det ikke var den samme verden at komme tilbage til og at det ville blive meget
vanskeligt. Så Richardt stoppede i branchen allerede som 49 årig, heldigvis havde han en del gode
forsikringer som også kom til udbetaling.
Eigild Frandsen.
Eigild Frandsen som jo ellers var bogholder, blev den daglige leder. Wiberg Jørgensen var sådan set
lidt på den, for han ville egenligt have trukket sig ud af branchen med spilleautomater. For han havde
jo nok i de andre firmaer han havde og ville gerne bruge sine kræfter på dem. Men så blev Wiberg
Jørgensen og Eigild enige om at Eigild bare kunne køre det videre.
I maj 1981 blev Firmaet så flyttet ud på Smedevej 23-27 i Sædding.
Egholm Automater i Sædding.
I 1988 flyttede de til Susåvænget i Sædding.
I 1989 køber Eigil Frandsen Egholm Automater. Faktisk samtidig med at han blev 50 år. Med tiden
begyndte Egholm at afvikle de forskellige afdelinger de havde rundt om i landet. Tilbage blev kun Kolding
og Esbjerg.
Fra højre: Eigild Frandsen, Torben Jørgensen, Vagn Buchwald og Kim Elgaard.
Eigild Frandsen har arbejdet mange år som kasserer i brancheforeningen og er også blevet æredsmedlem.
Han blev valgt som 1. suppleant i 1978-1979-1980. Startede som kasserer fra 1989 og frem til 1992.
Man kan kun sige, at den mand som måske gik lidt skeptisk ind i branchen, virkelig arbejdede for branchen.
Det gik hvis også lidt i blodet på ham, som det har gjort for mange andre.
Eigild Frandsens søn Carsten Frandsen startede fra bunden i automatbranchen som fejedreng i
forskellige automatfirmaer bl.a hos M & S, Egholm og Compu Game. Hos Compu Game var han
ansat omkring 1979 som fejedreng og endvidere skulle han hjælpe Eigild Nielsen på værkstedet
med at samle yatzy m.m.
Carsten Frandsen.
Omkring 1986 bl
ev Carsten momsregistreret og startede i det små med salg, udlejning
og reparation af Jukebokse. I 1989 blev Carsten ansat hos Egholm efter at Fris Buhl
var stoppet som lagermand. Han kørte så videre med udlejningen af jukebokse ved siden af.
Eigild Frandsen valgte at sælge automatdelen til Midtjysk Automat Service omkring 1992,
En epoke er overstået for Egholm Automater, ca. 44 år blev det til i branchen.
Gunnar Sørensen, Jens Jacobsen fulgte med til Midtjysk . Det var på tale
om Carsten Frandsen måske kunne køre det videre, men det ønskede Carsten ikke.
Det var ikke lige ham med så stort et firma.
Idag er Eigild Frandsen stadig på toppen, han har travlt som aldrig før med alle sine fritids-
interesser, så tiden er knap. Sjov nok har han egenligt ikke ændret sig ret meget igennem
alle de år af udseende. Lidt dreng er der i ham stadig, det med små smarte hurtige biler,
kan han ikke stå for. Eigild og Anna-Lise har 3 børn, 2 drenge som jo er fortsat i branchen,
og en pige som ikke er i branchen.
Anna-Lise og Eigild Frandsen, taget ved en lidt "våd" fest.
Pladeservice som altid havde været en særskilt del af Egholm, og som blev kørt af Anna-Lise
Frandsen hjemme fra privatadressen. Beholdte Anna-Lise. Her importerede de plader,ja nu
er det CD og sælger dem til opstillere .
Carsten valgte så at arbejde videre med jukeboks udlejning og automatservice fra Hjerting Strandvej .
Hos Egholm Automater har der bl.a været ansat en del mennesker som også har været hos andre
automat virksomheder.
Walter Bohm startede ved Egholm Automater i 1964 og kom derefter til Park Automater.
Flemming Pedersen fra Kolding Automat Teknik var først ved Esbjerg Automat Fabrik og kom derefter
til Egholm Kolding inden han startede med K.A.T.
Mogens Knudsen var først ansat ved Compu Game og kom derefter til Egholm Automater.
Steen Nordahl Pedersen var først ansat ved Egholm og kom derefter til CG.
Peder Madsen var først ved Compu Game kom derefter til Egholm Automater. Han forlod senere
Egholm Automater og startede PM Automater. Som kun eksisterede nogle år inden han solgte til
Bent og søn.
Frits Buhl , som tidligere havde været ved Esbjerg Automater og Park Automater begyndte at
arbejde ved Egholm i 1972. Han stoppede hos Egholm i 1984 og blev istedet visevært. I dag er
han blevet pensioneret.
Peder Svenningsen var først ved Compu Game, blev så servicechef ved Egholm Automater. I 1984
vendte han så tilbage til Compu Game og blev produktionschef/servicechef. Senere købte han aktier
i Compu Game. I 1991 solgte han sine aktier og forlod Compu Game. Hans startede et firma op
"Fair Play" som lå på Malervej i Sædding. I starten med salg af tyverialarmer, senere spilleautomater.
Desværre måtte han lukke firmaet i 2001. Peder fik herefter arbejde ved Midtjysk Automat Service
Gunnar Sørensen var også ved Egholm Automater. Han kom fra Park Automater, Bingo Automater,
H.H. Automater, BE Automater, Svend Ulrik Mortensen til Egholm. Efter Egholm blev han ansat hos
Midtjysk Automater, senere Spilorama og nu direktør for DAB.